Støtte til børn og unge med Rubinstein Taybi Syndrom

Gitte Madsen

Selvstændig socialrådgiver og Handicapkonsulent

Hvad kan du selv gøre

Søg om hjælp, før du handler

•du kan normalt ikke få dækket udgiften til noget, du har købt, før der foreligger en bevilling

•du behøver ikke at søge i forhold til en konkret bestemmelse

 

Når du vil søge kommunen om hjælp

•Det er altid en god idé at søge skriftligt,

–så har du dokumentation for at du har søgt om hjælp,

–så er du sikker på, at dine begrundelser for din ansøgning er noteret

•Du kan også søge om hjælp mundtligt, kommunen har pligt til notere din henvendelse

 

Før mødet med kommunen

•Forbered dig til mødet, skriv evt. en huskeliste

•Overvej evt. at tage en bisidder med

Ved mødet med kommunen

•Beskriv dine behov konkret, få evt. hjælp fra foreningen eller fagpersoner, der kender dig eller dit barn

•Giv konkrete bud på dine merudgifter, f.eks. hvor tit kører du hvorhen

•Fortæl din sagsbehandler, hvor hun kan få flere oplysninger, hvis hun mangler nogle oplysninger

 

Hvordan behandles din ansøgning

•Kommunen skal fastsætte en frist for behandling af din ansøgning

•Kommunen skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, det vil sige, at den skal indhente de nødvendige oplysninger for at kunne træffe en afgørelse

•Såfremt der indhentes oplysninger, som du ikke er bekendt med, skal kommunen partshøre dig

•Kommunen skal behandle din ansøgning efter alle de muligheder, der findes i lovgivningen

•Du har ret til at få en skriftlig begrundet afgørelse på din ansøgning samt en klagevejledning, hvis du ikke får det, du har søgt om

 

Notatpligt og aktindsigt 

•Kommunen har notatpligt og skal dermed føre journal over de oplysninger, der har betydning for sagen

•Du har ret til at se notater og øvrige akter, der er i din journal (aktindsigt)

•Du har ret til at få aktindsigt senest 10 dage efter, du har anmodet om det

 

Klage / Anke

•Klage over sagsbehandlingen eller sagsbehandleren skal rettes til kommunen.

•Klage (anke) over en afgørelse skal rettes til Det sociale Nævn i Statsforvaltningen

 

Klage over en social afgørelse

•Du kan klage til det sociale nævn inden 4 uger (28 dage) fra det tidspunkt, du har modtaget afgørelsen

•Klagen skal sendes til kommunen, der revurderer afgørelsen (remonstration). Hvis afgørelsen fastholdes, sender kommunen klagen sammen med sagens akter til det sociale nævn

•Klagefristen skal overholdes, idet den ellers vil blive afvist. Du kan altid aflevere en foreløbig klage, hvis du har brug for mere tid til f.eks. at søge vejledning hos din organisation

•Der kan som hovedregel ikke klages over det sociale nævns afgørelse, Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at sagen har principiel eller generel betydning

Merudgifter ( § 41 )

Målgruppe

•forældre, der i hjemmet forsørger et barn/ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne

eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse

Betingelser

•at merudgifterne er nødvendige og at de er en følge af barnet funktionsnedsættelse

•det betyder, at du selv skal afholde de udgifter en familie normalt har

•der er altid tale om en konkret vurdering. Det kan være vanskeligt at vurdere, idet man som regel ikke har tal på, hvad det koster at forsørge et "almindeligt" barn.

•de samlede merudgifter skal overstige 4.368 årligt (2012)

 

Beregning af merudgiftydelsen 

•merudgifterne skal sandsynliggøres

•der skal laves et overslag over de merudgifter, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år

•udgifter, som kan dokumenteres, skal selvfølgelig også indgå

•både løbende udgifter og enkeltudgifter indgår

•kommunen skal udleveres en kopi til forældrene af den oversigt, der udfærdiges som grundlag for udmålingen af merudgiftsydelsen

Se eksempel på blanketter her

http://www.kl.dk/Vejledninger-og-varktojer/Born-og-unge---Anbringelse-id34720/?n=0

•merudgifterne udbetales månedligt som en eller flere gange ottendedele af standardbeløbet eller flere gange standardbeløbet. En ottendedel udgør 364 kr. (2012)

•hvis der ved beregning af merudgifter nås frem til et beløb, der ligger imellem standardbeløbene, rundes der op eller ned til den nærmeste del af standardbeløbet

•der er mulighed for at betale nogle af merudgifterne direkte til en leverandør (f.eks. medicinbevilling til apoteket), men de skal indgå i den samlede beregning

•det er kommunen der bestemmer om der udstedes medicinbevilling eller om udgiften indregnes i de månedlige merudgifter

 

Eksempler på merudgifter 

•kost og diætpræparater

•medicin, når tilskud fra sundhedsloven er fratrukket

•merudgifter ved sygehusophold

•befordring til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid, hvor det ikke dækkes af anden lovgivning

•drift af bil i særlige tilfælde

•kurser til forældre og andre pårørende

•ekstra slid på tøj og sko

•ekstra vask

•særligt tilrettelagt ferieform

•forhøjede boligudgifter ved boligændringer eller boligskift

 

Regulering og opfølgning 

•Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov.

•Kommunen skal derfor med jævne mellemrum, som hovedregel mindst en gang årligt, holder et møde med dig, hvor familiens situation og behov drøftes

•Det er kommunens ansvar, at der følges op på merudgifterne (det samme gælder for tabt arbejdsfortjeneste), og kommunen kan ikke forlange at der søges på ny hvert år – se afgørelse fra Ankestyrelsen C-8-03

•Kommunen må ikke stoppe udbetalingen af hverken merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste, fordi den ikke når at følge op på ydelsen inden for et år

 

Tabt arbejdsfortjeneste ( § 42 )

Målgruppe

•personer, der i hjemmet forsørger et barn/ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse

•kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, gælder ikke i forhold til de børn, som er anbragt uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg

•støtten kan ydes til både lønmodtagere og selvstændige

 

Betingelser

•at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet/den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det

•at det er nødvendigt for dig helt eller delvist at opgive dit arbejde for at passe barnet/den unge, og at du derved har et indtægtstab

•det vil altid bero på en konkret vurdering af familiens samlede situation om og i hvilket omfang, der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste

 

Vurdering af behovet for ta.

•Når det skal fastsættes hvor mange timers kompensation, der er behov for, er det vigtigt at kunne beskrive de ekstra opgaver der er, i forbindelse med jeres barns funktionsnedsættelse

 

§ 42 - Beregning af hjælpen

Beregningsgrundlag

•den seneste indtægt, dog maks. 27.500 kr. fra 1.7.2012 (20.241 kr. før .1juli )

•den indtægt, som du ville have kunnet opnå, i de tilfælde hvor du endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet

•tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår i beregningsgrundlaget, hvis du normalt modtager tillæggene

•er der problemer med at fastsætte den tidligere løn, kan beregningen tage udgangspunkt i en hjemmehjælperløn

 

§ 42 - gamle / nye regler 

•for forældre, der har fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, fastsættes ydelsen efter de "gamle" regler. Det betyder, at ydelsen ikke begrænses af loftet

•dette gælder også for forældre, hvor den ene har modtaget ydelsen i 2010, og som efter den 1. januar 2011 vælger at dele den tabte arbejdsfortjeneste imellem sig eller lade ydelsen overgå fra den ene forælder til den anden

•men bliver der behov for t.a. til et andet barn i samme familie, vil denne hjælp være omfattet af de nye regler

 

§ 42 - regulering af hjælpen 

•ydelsen reguleres én gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår (3,2 % 1.1.2012)

•For forældre der er omfattet af de "gamle regler" reguleres ydelsen med satsreguleringsprocenten (2,9 % i 2012)

•ydelsen reguleres ikke ved ændringer i modtagers indtægt/beskæftigelse, hverken i forhold til løn, pensionsbidrag m.m.

 

Tabt arbejdsfortjeneste - udmåling af hjælpen 

•Der beregnes et bidrag til pension hvis du umiddelbart før overgangen til tabt arbejdsfortjeneste havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning

•Bidraget udgør 10% af bruttoydelsen, dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag

•Der indbetales ATP-bidrag

•Der skal tages hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dvs. at ydelsen skal reduceres med de udgifter, som du har haft ved at varetage dit arbejde

 

tabt arbejdsfortjeneste - ferietillæg 

•når du modtager tabt arbejdsfortjeneste, er du berettiget til et tillæg til ferieformål (1% der udbetales til 1. maj)

•når du ophører med tabt arbejdsfortjeneste skal du have udbetalt et ferietillæg på 12½%

•tillægget ligner de almindelige regler om feriepenge og ferietillæg, men du er ikke omfattet af ferielovens regler, og der skal ikke udstedes feriekort

 

Tabt arbejdsfortjeneste - afviklingsperiode

Hovedregel (afgørelse C 24-08)

•Kommunen må ikke træffe afgørelse om en tidsbegrænset bevilling på tabt arbejdsfortjeneste

Undtagelse

•Kommunen må træffe afgørelse om en tidsbegrænset bevilling, hvis du har indgået en aftale med kommunen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastlagt periode

•Det er en forudsætning, at man fra bevillingens start kan se, hvornår bevillingen skal ophøre

•Kommunen kan fastsætte en opfølgningsdato, og du har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for støtten

•Kommunen skal udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.

 

Aflastning

Døgnaflastning

Når der er tale om afløsning / aflastning af forældre og søskende

•§ 84 stk.1 (kræver ikke § 50 undersøgelse)

Når barnet har særligt behov

•§ 52 stk.3 nr.5 (kræver § 50 undersøgelse)

•Kan foregå i aflastningsfamilie, aflastningsinstitution, opholdssted

•kan vare fra 1-2 døgn op til 2-3 uger

 

Aflastning/afløsning i hjemmet

Kan foregå

•I almindelige dagtilbud efter dagtilbudsloven eller i særlige dagtilbud efter servicelovens § 32

•efter reglerne om personlig hjælp og pleje og aflastning, § 84 – kommunen er arbejdsgiver

•ved timeaflastning ved privat antaget hjælp, betalt efter servicelovens § 41 – forældrene er arbejdsgivere

Udgangspunktet er, at anvendelse af en af de øvrige aflastningsordninger skal gå forud for anvendelsen af servicelovens § 41 til aflastningsformål

 

Støtte til bil § 114 

•Der kan ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil.

•I vurderingen af, om der er tale om en varigt nedsat funktionsevne, indgår:

at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og

at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne.

 

•støtten ydes til den billigste bil, som er egnet set i forhold til barnets behov

 

•støtten ydes som et rentefrit lån på indtil kr. 168.000 kr., dog højst bilens købesum. (2012)

 

•hvis indkomstgrundlaget ikke overstiger 201.000 kr. (2012), skal halvdelen af lånet tilbagebetales med 1/72 af beløbet i månedlige afdrag, den anden halvdel af lånet nedskrives med 1/72 månedligt

 

•der kan ydes tilskud til køreundervisning af en person, der godkendes som chauffør for en person under 18 år

 

Støtte til bil når ansøger er et barn 

•Det er barnet, der ansøger om bil (i alle tilfælde juridisk set)

•Det er derfor også barnets indkomst, der danner grundlag for beregning af evt. støtte, men det er forældrene der betaler afdragene!

•Ved bevilling af støtte, er det barnets bil, og forældrene indregistreres som brugere af bilen

 

Støtte til bil hvis barnet er anbragt 

•Hvis et barn eller en ung under 18 år, som er tilkendt støtte til køb af bil, efterfølgende anbringes uden for hjemmet, bevares bilstøtten, hvis barnets eller den unges og familiens samlede aktiviteter i forbindelse med samvær, ferier eller lignende medfører et kørselsbehov af et vist omfang.

•Under samme betingelser kan kommunen yde støtte til køb af bil, selv om barnet eller den unge forud for ansøgningen er anbragt uden for hjemmet. 

•ved et kørselsbehov med bil af et vist omfang forstås, at kørselsbehovet som minimum skal svare til, hvad der er sædvanligt for en familie

•vurderingen af, om kørselsbehovet og væsentlighedskriteriet er opfyldt, skal ske på baggrund af de perioder, hvor barnet eller den unge har samvær, ferie eller lignende med forældrene

•støtten til bil gælder, så længe den pågældende bil er indregistreret til barnet eller den unge

 

Støtte til boligindretning § 116 

•Kommunen skal yde hjælp til indretning/ændring af boligen, når det er nødvendigt for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for barnet/den unge

•Man har ret til at benytte en anden håndværker end den, som kommunen har valgt, og få udgifterne refunderet - dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for

•Man kan på samme måde vælge andre materialer end dem kommunen har valgt

 

Fripladstilskud, dagtilbudslovens §43

•søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem

•økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,

•behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, og

•socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud.

 

Behandlingsmæssig friplads

•Ydes uafhængig af forældrenes økonomiske forhold. Tilskud efter dagtilbudslovens § 43 Kommunen yder ½ behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde er i dagtilbud til børn indtil skolestart eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Tilskud efter serviceloven Kommunen yder tilskud til ophold i et særligt dagtilbud eller et særligt klubtilbud efter serviceloven, hvor et barn eller en ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.

 

 

Betaling i SFO

 

Folkeskolelovens § 50 stk. 2

 

•Kommunen yder søskendetilskud eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende

 

•Tilskuddet gives efter de regler som findes i Dagtilbudsloven

 

Handleplaner servicelovens § 141

•Når der ydes hjælp til en ung med udviklingshæmning, der er fyldt 18 år, skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan.

•Der bør altid udarbejdes en handleplan i forbindelse med overgangen fra børnebestemmelserne til voksenbestemmelserne

•Som et led i planen besluttes det, hvornår den følges op og evt. justeres.

 

•Handleplanen skal udarbejdes ud fra den unges forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

•Hvis den unge ikke selv/ kun vanskeligt kan indgå i udarbejdelsen af handleplanen, skal tilbuddet fremsættes over for den, der varetager den pågældendes interesser, som fx nære pårørende

 

Fra børne - til voksenbestemmelserne 

•Det er vigtigt at få et overblik over, hvilke ydelser, der stopper, når den unge fylder 18 år og hvilke ydelser, der evt. kan erstatte disse.

•Tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 ophører altid uden varsel, når den unge fylder 18 år.

•Har den unge behov for personlig pleje og bistand, skal dette behov vurderes efter servicelovens § 83 og 84 (hjemmehjælp/ afløsning af forældre)

•Merudgifter efter § 41 ophører ligeledes, når den unge fylder 18 år.

•Der kan måske i stedet ydes dækning af merudgifter efter servicelovens § 100

 

Vigtige spørgsmål for den unge/forældrene 

•hvad skal den unge leve af

•hvilken handicapkompenserende støtte, kan der gives

•hvor skal den unge bo

•hvad skal den unge lave om dagen

•hvad skal den unge lave i sin fritid

•hvem skal hjælpe den unge

 

Hvad skal den unge leve af 

•Kontanthjælp

•Forrevalidering/revalideringsydelse

•Førtidspension

 

Kontanthjælp

•hvis kommunen ikke er færdig med at afklare, om den unge opfylder betingelserne for førtidspension eller forrevalidering, når han fylder 18 år, kan han måske være berettiget til kontanthjælp.

•det er en betingelse at den unge ikke har en likvid formue, der overstiger 10.000 kroner.

•båndlagt arv regnes for likvid formue, hvis man ikke har søgt statsforvaltningen om at frigive formuen til forsørgelse af den unge – statsforvaltningerne vil sjældent give tilladelse hertil, hvorefter arven ikke længere kan regnes som likvid formue

 

Revalidering

•Man skelner mellem to forskellige former for revalidering. Forrevalidering og revalidering med jobplan.

•Forrevalidering skal have et erhvervsmodnende eller afklarende sigte, så der senere kan udarbejdes en jobplan med et konkret erhvervsmæssigt sigte.

•Når det erhvervsmæssige sigte er afklaret, skal kommunen sammen med revalidenden udarbejde en jobplan.

•Målet for revalidering kan være beskæftigelse på normale vilkår, men kan f.eks. også være et fleksjob.

•Under forrevalidering bevarer den unge sit hidtidige forsørgelsesgrundlag, det kan f.eks. være kontanthjælp. Når den unge starter revalidering med en jobplan, vil han være berettiget til revalideringsydelse.

 

Pension

•For at få pension, er det en betingelse, at den unges arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at han ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende, heller ikke ved beskæftigelse i et fleksjob

•Kommunen skal anvende arbejdsevnemetoden, når den unges arbejdsevne skal vurderes, og dette gøres ved at udfylde en ressourceprofil.

Læs mere her

http://www.dukh.dk/hjelp-til-selvhjelp/dukhs-lovguider/lovguider-i-pdf/arbejdsevnemetoden.pdf

 

Pension

•Når det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, træffer kommunen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension.

•Ankestyrelsen har udtalt, at førtidspension skal tilkendes fra en person fylder 18. år, når det er helt åbenbart, at den unge ingen erhvervsevne har, jf. afgørelse P 4-06

•I en sådan situation er det op til kommunen at tilrettelægge sin sagsbehandling, så pensionen kan komme til udbetaling ved det fyldte 18. år.

 

Pension

•Der udbetales én førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Førtidspensionen er skattepligtig og indtægtsreguleres efter egen og ægtefælles/samlevers indtægter

•En evt. formue får ikke betydning for pensionen, det er kun renteindtægter fra formuen der får betydning

•Enlige får som udgangspunkt 17.075 kr. om måneden (2012), gifte/samlevende får 14.514 kr. om måneden

 

Handicapkompenserende ydelser

Serviceloven

•Merudgifter § 100

•Hjælpemidler §§ 112-113

•Handicapbil § 114

•Boligændringer § 116

 

Personkreds for § 100

Den unge skal have en varigt nedsat funktionsevne:

•en langvarig lidelse,

•hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse,

•og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger

 

 

Udmåling og beregning 

•der skal der foreligge sandsynliggjorte merudgifter på mindst 500 kr. pr. måned eller mindst 6.000 kr. årligt, 'bagatelgrænsen'.

•medfører den unges funktionsevnenedsættelse sandsynliggjorte merudgifter på mindst 6.000 kr. årligt, udløser dette et basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned.

•har den unge merudgifter udover basisbeløbet på 1.500 kr., udbetales yderligere beløb udbetales i trin på 500 kr. pr. måned.

•betales nogle udgifter direkte af kommunen til leverandør, modregnes i det beløb der skal udbetales til den unge

NB – nye regler på vej. Samme bagatelgrænse, men der rundes kun op til nærmeste 100 kr.

 

Eksempler på merudgifter

Kost og diætpræparater

Medicin

•hjælp til egenbetalingen af den tilskudsberettigede medicin, der ikke dækkes af sundhedslovens regler

Befordring til og fra uddannelse, arbejde, behandling og fritid

Handicaprettede kurser

Beklædning

Daglige håndsrækninger

Nødvendige håndsrækninger

Daglig vask (tøjvask) og hygiejne

 

Hvor skal den unge bo

•Hos forældre

•Egen lejlighed

•Midlertidige boformer § 107

•Længerevarende boformer § 108, eller efter almenboliglovgivningen

•Efterskole, husholdningsskole, højskole m.m.

•Nogle tilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt botilbud efter § 107 eller som et længerevarende botilbud efter § 108.

•Andre er bygget efter almenboligloven eller friplejeboligloven

•Når et botilbud er oprettet efter serviceloven reguleres betalingen for tilbuddet også efter denne lovgivning, hvilket bl.a. betyder, at der ikke kan ydes boligsikring eller boligydelse.

•Er tilbuddet bygget med støtte fra almenboligloven eller friplejeboligloven får man en lejekontrakt, og der skal betales boligindskud og husleje, hvor der er mulighed for at få boligsikring eller boligydelse.

 

Kan man selv bestemme hvor man vil bo

Varige boliger

•er den unge visiteret til en ældre/handicapegnet bolig efter almenboligloven, en friplejebolig eller et varigt botilbud efter § 108, er der ret til frit at vælge mellem sådanne boliger

•retten til frit valg gælder uanset boligens beliggenhed

•betingelserne for at få anvist en bolig skal være opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til en anden kommune både i bopælskommunen og i tilflytningskommunen

Afgørelse 165-10 fra Ankestyrelsen

•Kommunen kan ikke afslå at betale for ophold i længerevarende botilbud ønsket af ansøger efter fritvalgs reglerne, hvis botilbuddet skønnes egnet og ikke er væsentligt dyrere, end det tilbud kommunen er kommet med

 

Midlertidige boliger (servicelovens § 107)

• her gælder det frie valg ikke

Afgørelse C 41-03 fra Ankestyrelsen

•Kommunen kunne ikke flytte en mand med nedsat psykisk funktionsevne til et midlertidigt botilbud uden hans samtykke.

•Kommunen havde efter en konkret vurdering mulighed for at udvisitere ham fra et midlertidigt botilbud. Kommunen skulle som følge af sin omsorgspligt tilstræbe at finde et botilbud, der så vidt muligt var afpasset efter hans særlige behov og ønsker, således at der kunne opnås et samtykke fra ham til opholdet.

•Han ville ikke kunne flyttes til et varigt botilbud uden samtykke med mindre betingelserne for flytning efter magtanvendelsesreglerne var opfyldte.

 

Hvad skal dern unge lave om dagen 

•Uddannelse

–(Almindelige uddannelsessystem)

–Specielt tilrettelagt tilbud

–Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

•Arbejde

–Aktivering/praktik/afklaring

–(Ordinær beskæftigelse)

–Støttet beskæftigelse

–Beskyttet beskæftigelse

•Aktivitets- og samværstilbud

 

Hvad skal den unge lave i sin fritid 

•venner og familie

•klubtilbud – evt. specialklub

•aftenskole – evt. specialundervisning

•fritidsaktiviteter – evt. særligt tilrettelagte

•sport – evt. særligt tilrettelagt

 

Hvem skal hjælpe den unge

•med at opnå og fastholde uddannelse

•med at opnå og fastholde arbejde

•i dagligdagen

–personlig og praktisk hjælp

–ledsagelse

–socialpædagogisk støtte (bostøtte, hjemmevejledning)

–behov for repræsentation/værgemål

 

Opnå og fastholde uddannelse

Ungdommens Uddannelsesvejledning skal

•vejlede unge med særlige behov i alderen 12-25 år

•sammen med den unge og forældrene lægge uddannelsesplan – herunder for specialundervisning

•indstille til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU)

Jobcenter i kommunen skal

•vurdere øvrige støttemuligheder

 

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov 

•er en særligt tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse, der retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

•tilbuddet om uddannelsen skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør og skal påbegyndes inden det fyldte 25. år

•Forsørgelsen under uddannelsen kan være førtidspension, forrevalidering i form af kontanthjælp

 

Procedure:

UU vejlederen

•indstiller i samarbejde med den unge og dennes forældre til kommunen om den unge kan optages på uddannelsen

•indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel uddannelsesplan

 

Procedure:

•Kommunen vurderer indstillingen og træffer afgørelse om

–den unge skal tilbydes uddannelsen

–indholdet i uddannelsen

•Kommunen skal træffe en begrundet afgørelse og give en klagevejledning, hvis indstillingen ikke følges

Klageadgang:

•Klagenævnet for specialundervisning

 

Opnå og fastholde arbejde

Jobcenter i kommunen skal vurdere:

•den unges arbejdsmarkedsparathed

•om der skal ydes støtte efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (afklaringsforløb, job med løntilskud, ´skånejob´ m.v.)

•om der skal laves ressourceprofil (til vurdering af revalidering, pension)

•oplagte Førtidspensionssager skal have ressourceprofil før fyldt 18 år,

´Handicapsagsbehandler´ skal vurdere efter Serviceloven:

•Beskyttet beskæftigelse § 103

•Aktivitets- og samværstilbud § 104

 

Projekt KLAP

Målet med projektet er at vise

•hvordan der kan skabes sammenhæng fra folkeskole over den særlige tilrettelagte ungdomsuddannelse

•til et voksenliv for udviklingshæmmede mennesker uden for de beskyttede værksteder

LÆS mere: http://www.projektklap.dk/

 

 

Hvem kan hjælpe den unge i dagligdagen 

•praktisk bistand §§ 83, 94, 95

•personlig pleje §§ 83, 94, 95

•afløsning § 84

•ledsagelse § 97

•socialpædagogisk bistand § 85

 

Personlig og praktisk bistand

§ 83

•personlig hjælp og pleje

•hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet

§ 84

•afløsning eller aflastning af nære pårørende

Tilrettelæggelse og levering af hjælpen

•den unge kan bruge kommunens hjemmepleje, eller

•den unge kan vælge mellem de godkendte leverandører, eller

•den unge kan selv udpege en person til at udføre opgaverne, der skal godkendes og ansættes af kommunen (§ 94)

 

BPA § 95

•Kan kommunen ikke stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §§ 83 og 84, kan der i stedet udbetales et tilskud til hjælp, som borgeren selv antager

•En borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for hjælp i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager

•Kommunen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.

 

Det er en betingelse

•at tilskudsmodtageren (den unge eller den nærtstående) er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne

•at tilskudsmodtageren (den unge eller den nærtstående) kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale om at overføre tilskuddet til en nærstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

 

Ledsagelse § 97 ( § 45 ) 

•personer mellem 12 og 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har ret til 15 timers ledsagelse om måneden, retten gælder uanset boform

•man har ret har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven.

•der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse

•der kan opspares timer inden for en periode på 6 måneder, kommunen fastsætter retningslinjer herfor.

•udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter kan dækkes med et beløb på op til 797 kr. årligt

•ledsageordningen indeholder ikke socialpædagogisk bistand, men udelukkende ledsagelse, og de dermed forbundne opgaver, til aktiviteter, hvor brugeren selv bestemmer indholdet

•ordningen er således begrænset til personer, der kan efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, ledsagelse med socialpædagogisk indhold skal hos børn vurderes efter reglerne om særlig støtte § 52 stk. 3 , hos voksne efter § 85

•hvis en person i forvejen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsagelse efter § 97, fx som en integreret del af servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, fradrages denne i de 15 timers ledsagelse pr. måned. Det forudsætter en begrundet afgørelse, der skal træffes ud fra en konkret individuel vurdering

 

Socialpædagogisk støtte § 85

•Kommunen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

•Støtten kan bestå af hjælp til at den pågældende kan leve et liv på egne præmisser

•Støtten kan ydes både som led i et ophold i eget hjem eller i et botilbud

 

Støtten kan f.eks. bestå i

•Hjælp til at udføre dagligdagens gøremål

•Oplæring/genoplæring i daglige færdigheder

•Støtte til kommunikation og samvær med andre

•Ledsagelse med pædagogisk indhold

•Hjælp til at tilrettelægge og overskue sin økonomi

•Hjælp til praktiske ting som indkøb, lægebesøg, læsning af post

•Hjælp til at skabe struktur i hverdagen

•En mere omsorgsbetonet og intensiv støtte, hvor den personlige omsorg og pleje kan være et mål i sig selv.

 

Ledsagekort

Danske Handicaporganisationers Brugerservice udsteder

•ledsagekort til personer med handicap, der har behov for en ledsager for at kunne færdes i det offentlige rum

•parkeringskort til personer, der opfylder betingelserne for at få støtte til køb af bil efter § 114, eller personer der er godkendt af kommunen til individuel handicapkørsel

Ledsagekortet

•giver mulighed for at medtage en ledsager gratis på en række kulturinstitutioner,

•giver rabat på alle bus- og togrejser hos selskaber, der udfører offentlig servicetrafik

•koster 200 kr. og er gyldigt i 3 år, herefter skal det fornys

•de "gamle" kort er fortsat gældende til udløbsdatoen

Læs mere/hent ansøgningsskema her

http://www.handicap.dk/brugerservice

 

Her kan du hente hjælp

LEVs rådgivning:

•tlf. 80 38 08 88, er åben for medlemmer mandag til onsdag fra kl. 10 til 12

•du kan også sende en mail på raadgivning@lev.dk

Find evt. pjecerne

Hånd om paragrafferne:

1.Børn og unge med udviklingshæmning

2.18 år...og hvad så?

3.Voksne

www.lev.dk/raadgivning/hjaelp-til-selvhjaelp.aspx

 

Vil du vide mere

DUKH – Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

http://www.dukh.dk/

Du kan ringe, hvis du har spørgsmål om retssikkerhed eller har en sag, der er ved at gå i hårdknude på telefon 76 30 19 30.

Hjemmeside med mange gode oplysninger

På forsiden finder du "Find svar på dit spørgsmål"

Læs her f.eks. om

•merudgifter til børn og voksne

•tabt arbejdsfortjeneste

 

Lovguider fra DUKH

Merudgifter til børn

Tabt arbejdsfortjeneste

Barn til voksen

Merudgifter til voksne

Hjælpemidler og forbrugsgoder

Støtte til bil

Støtte til bolig

Specialundervisning

Arbejdsevnemetoden

Hjælpemidler og sammenhæng med merudgiftsydelsen

Bleer
Der kan bevilges hjælp til bleer fra det tidspunkt, hvor børn normalt ikke bruger bleer. Der kan både være tale om støtte efter reglerne om merudgifter (§ 41), eller efter reglerne om hjælpemidler (§112)

En særbestemmelse i serviceloven går altid forud for den mere generelle bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter.

Det vil sige, at når bleer kan betragtes som et hjælpemiddel skal støtten bevilges efter § 112. En betingelse herfor er, at det vurderes at barnet/den unge aldrig vil blive renlig. Indtil denne vurdering kan foretages, vil der være tale om at en evt. støtte skal bevilges efter reglerne om merudgifter.

 

Ortopædisk fodtøj

Der skrives i socialministeriets vejledning nr. 7 af 15-02-2011 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. i pkt. 89:

Til borgere over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned efter individuel konkret vurdering. Særlige forhold (f.eks. erhvervsarbejde, vejrlig, særlige lidelser) kan bevirke større eller særlig slitage, der gør hyppigere udskiftninger nødvendige.

Ankestyrelsen har desuden i en afgørelse, C 28-00, om samme problemstilling bl.a. udtalt at:

Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning. Der er endvidere henvist til, at i appendiks til vejledningen om enkelte hjælpemidler er der nævnt vejledende udskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidler skal udskiftes til dette tidspunkt, eller at behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer, slitage kan selv efter kort tid umuliggøre anvendelse af hjælpemidlet.

Det er derfor (som jeg fortalte på jeres weekend) ikke korrekt, når en kommune siger, at der kun kan bevilges nye sko/støvler hver 18. måned.

Det er derfor heller ikke lovligt (som jeg også nævnte), hvis skoene/støvlerne bevilges som en merudgift i stedet.

Støtte efter reglerne om merudgifter kan kun komme på tale i forhold til at dække egenbetalingen til ortopædiske sko/støvler, for det antal sko/støvler der ligger udover hvad man normalt vil anskaffe sig.

 

Tandemcykel

Der er mulighed for at yde støtte til en tandemcykel både efter reglerne om merudgifter og efter reglerne om hjælpemidler. Ankestyrelsen har truffet to afgørelser om dette. Det afgørende for hvilken bestemmelse ansøgningen skal vurderes efter, er om cyklen dækker et transportbehov for barnet/den unge

I AFG 23-11 udtales at en tandemcykel kan bevilges som et hjælpemiddel

En 11-årig dreng med svær mental retardering, ADHD og autisme var berettiget til en handicap-tandemcykel som hjælpemiddel.

Ankestyrelsen lagde vægt på graden og omfanget af drengens nedsatte funktionsevne og de belastende følger, den havde for ham i dagligdagen.

Drengen kunne blive panisk, når han for eksempel skulle stige af- eller på en bus, eller hvis der var for mange taxaer, busser, biler og mennesker omkring ham. Han kunne i sådanne situationer være voldsomt udad reagerende, således at han enten skulle føres væk eller fastholdes for at undgå at situationen udartede sig yderligere. Dertil kom, at han nemt ville kunne komme galt af sted i trafikken, hvis han skulle færdes alene.

I AFG 93-11 udtales at en parallel cykel (hvor man sidder ved siden af hinanden i stedet for bag ved hinanden) kunne bevilges efter reglerne om merudgifter

En parallelcykel til en 12-årig handicappet pige var efter en konkret vurdering en nødvendig merudgift ved forsørgelsen og en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det måtte anses for almindeligt for ikke-handicappede børn på samme alder at komme rundt på cykel i fritiden.

Der blev endvidere lagt vægt på, at pigen var glad for at cykle, og at det var svært at finde passende fritidsaktiviteter eller motionsmuligheder til hende.

Parallelcyklen var ikke et hjælpemiddel for pigen.

Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at pigen allerede var kompenseret for sit behov for transport ved bevilget handicapbil og 4wheeler.

9. september 2012

Gitte Madsenw, socialrådgiver og handicapkonsulent www.gittemadsen.dk