Rubinen nr.1- 2016

 

 

 

Indhold:

Formandens beretning

Referat fra Generalforsamling

Emilie

DSB Handicapservice

Halloween

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Formandens beretning 

 

Generalforsamling Fredericia vandrehjem søndag den 10/9-16 kl. 09.30

Formandens beretning.

Velkommen til generalforsamling i RTS foreningen 2016.09.09

Der er ikke meget at berette siden sidste generalforsamling, vi har afholdt 1 møde hos Inge hvor alt planlægningen til årets 2 arrangementer foregår, derud over foregår resten på tlf. og mail.

Turen til Vork i år var knap så godt besøgt som tidligere men de af os der deltog, havde en hyggelig weekend med forskellige aktiviteter, stor skuffelse for de unge at hestevognsfolket måtte melde fra pga. dødsfald, håber de er på igen næste år, hvis vi beslutter os for Vork igen.

Ellers er meget af tiden gået med usikkerhed omkring bevilling af midler til afholdelse af disse arrangementer. 

Karin Kirkedal Hansen

Formand / Rubenstein- taby foreningen

 

 

Referat d.11/9-2016

1.Valg af dirigent og referent

Jørgen dirigent og Helle referent.

2. Godkendelse af dagsorden

Ok

3.Formandens beretning

Ikke så stor tilslutning til Vork arrangementet.

Usikkerhed omkring bevilling meget frustrerende.

4.Aflæggelse af regnskab

Regnskab godkendt.

5.Indkomne forslag: Næste års Generalforsamling: Musholm bugt feriecenter Musholmvej 100, Korsør  

2.weekend i september 2017.

Sportshal mm.

F.eks lave en Olympiade, hvor de forskellige faciliteter anvendes. (Hjælper til at guide).

Søge LEV om underholdning.

5.Barnepiger til vores arrangementer

Der skal fortsat tænkes barnepiger, når arrangementet rykkes til Korsør.

Barnepiger aflønnes med gavekort, der gives 125 kr. i timen.

 6.Valg af bestyrelsesmedlemmer: på valg er Inge/ ønsker genvalg – Helle / ønsker genvalg – Søren / ønsker ikke genvalg - 2 Suppleanter

Inger og Helle genvalgt

Lene valgt ind i bestyrrelsen.

Peter og Majbrit  suppleant. 

Valg af intern revisor

Søren.

 7. Evt.

RTS-bladet – sende materiale til Anni.

Skal vi have musik næste år? – kostede 4500 kr. i år.

Forslag til emner til foredrag:

      1. Aktiviteter på bosted.

      2. Workshop omkring bosted.

      3. Birthe Norup – konsulent VISO

8.Vigtige datoer:

Uge 20 :  ”Vork” d. 19.-21. maj.

 

Godt VISO forløb

Emilie fylder 25 i november 2016. Efter folkeskolen på Ådalskolen, der er en specialskole i Ringsted, havde Emilie tre fantastisk gode år på Krummerup Højskole, hvor det engagerede personale formåede at rykke Emilie og få hende til at deltage i mange forskellige aktiviteter i de trygge rammer med 10 – 15 elever.

 

Siden august 2012 har Emilie boet på et kommunalt botilbud i Roskilde med ca. 30 beboere i alderen ca. 20 – 70 år. De fleste bor i små huse med 4 beboere med hvert sit værelse og fællesstue og -køkken. Da Emilie flyttede ind var hovedparten af beboerne i den ældre ende, men der flyttede to jævnaldrende drenge ind samtidig med Emilie i et hus, hvor der i forvejen boede en yngre mand.

 

Emilie havde – som det altid har været tilfældet – svært ved skiftet, og det tog lang tid, før hun fandt sig til rette. Derefter gik det nogenlunde i en periode. I sensommeren 2014 begyndte Emilie imidlertid at trives særdeles dårligt og efter nogle måneder konkluderede forvaltningen efter møder med bostedet, aktivitetstilbuddet og os som pårørende, at der var brug for bistand udefra.

 

Det var starten på et særdeles positivt forløb med Birte Norlyk fra VISS, Videnscenter Sølund Skanderborg, som konsulent for VISO - den nationale viden- og specialrådgivningsorganisation på det sociale område under Socialstyrelsen. Hun identificerede Emilies styrker og udfordringer og gav gode råd om, hvordan vi i fællesskab som forældre, bosted og arbejde kan give Emilie en bedre trivsel i hverdagen.

 

Blandt andet skulle vi alle tidligt i forløbet udfylde forudsætningsobservationsskemaer med fokus på ting, som giver Emilie udfordringer, men specielt, hvad der motiverer hende. I fællesskab udfyldte vi Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse for Emilie i forhold til opmærksomhedsniveau, hukommelse, sociale kompetencer, eksekutive funktioner, grov- og finmotorik.

 

Selv om Birte Norlyk kun mødte Emilie én gang midt i forløbet, var det helt utroligt, hvor præcist hun kunne identificere udfordringerne og give gode råd til, hvordan vi kan hjælpe Emilie til at tackle hverdagens udfordringer.

 

Det blev bl.a. afdækket, hvordan Emilie – med de redskaber hun har til rådighed – kompenserer for de udfordringer dagligdagen giver hende – og herunder hvordan hun kæmper for at få kontrol i forhold til de ting, der bragte hende i et dagligt alarmberedskab.

 

Blandt de vigtige anbefalinger og konklusioner var, at Emilie profiterer af struktur, regelmæssighed, rutiner og rytmer i hverdagen samt gentagelser og genkendelighed i opgaver, og at hun skal understøttes i valgsituationer. Derudover var det tydeligt, at Emilie er hypersensitiv overfor lys og støj. Derfor giver det jo mening, at hun altid slukker lyset, ikke bryder sig om levende lys, skruer helt ned for lyden på TV og er meget generet af bofællers støj og fx høje volumen på TV.

 

Der er ingen tvivl om, at alle rundt om Emilie har lært rigtig meget af dette forløb, og at VISO gennem VISS har bragt en meget stor ekspertise ind til fælles gavn i den videre proces med at skabe gode og trygge rammer for Emilies dagligdag. Derfor kan vi kun anbefale andre at forsøge at trække ekstern ekspertise ind i det daglige samarbejde.

Inge og Bruno

BSB Handicapservice

Hvis du har brug for ekstra personlig hjælp, når du rejser med DSB

 

Til dig, der:

  • Har brug for hjælp til på- og afstigning

Fordele:

  • Du får hjælp til at komme ind og ud af toget
  • Du kan også få hjælp med bagage op til 20 kg

Begrænsninger:

  • Starter din rejse på en station, hvor Arriva kører, skal du bestille handicapservice hos dem.

Handicapservice er en ekstra, personlig hjælp til handicappede. Du kan få hjælp med bagage op til 20 kg. Bestil handicapservice ved at udfylde formular eller ringe senest 12 timer før døgnet rundt til DSB Kundeservice på 70 13 14 19.

 

Læs mere om Handicapservice i DSB

Handicap rabatter

Som handicappet eller ledsager til en handicappet kan du få rabat, der svarer til halv pris af en voksenbillet

Vi har brugt handicapservice til Tobias de sidste 2 år. Bl.a. når han rejser til Agger. I år har han også været på  Langeland med en kammerat, som absolut ikke kan rejse alene. Jeg bestilte derfor Handicapservive til dem. Det fungerer fantastisk. Der står en og modtager dem på den station du opgiver som startstation og oplyser billetnummer til toget. Derefter står der en hjælper ved hvert togskift og følger ham på plads.

Det er selvfølgelig en forudsætning  at personen er i stand til at sidde alene i toget.

Kærlig hilsen Tobias og Anni

 

 

 

Allehelgen og halloween

Allehelgensdag, allesjælesdag og halloween er tre forskellige dage med hver sin betydning og hvert sit indhold, som ofte bliver sammenblandet. Men dagene falder tæt op af hinanden - og det har selvfølgelig bevirket rodet og sammenblandingen.

Den første af dagene er halloween, som fejres 31. oktober. De fleste kender de uhyggeligt grinende græskar - gerne med lys i - og skikken med at børn klæder sig ud som skeletter, hekse, spøgelser eller vampyrer for at gå fra hus til hus for at true sig til søde sager. Trick or treat, siger de amerikanske børn. På dansk er det blevet til gys eller guf, dril eller slik. Skikken, der vinder mere og mere indpas i Europa, kommer fra USA, hvor man i århundreder har fejret halloween.

Halloween kom efter sigende til USA med efterkommerne af kelterne, som netop fejrede nytår denne dag og blandt andet mente, at det også var dagen, hvor de overnaturlige og døde kunne gæste de levende. Men keltiske skikke er ikke alene om at have skabt den amerikanske Halloween. Også mexicanske dødeskikke har spillet en stor rolle.

I dag har de danske børn og unge taget halloween til sig. Den er et kærkomment festligt afbræk i et efterår, som ellers er mørkt og langt og uden folkelige højtider.

Den næste dag er allesjælesdag, der er en mindefest for alle døde kristne. Dagen markeres ikke i folkekirken, men er en katolsk fejring, der falder den 2. november. Når den 2. november er en søndag højtideligholdes dagen i stedet gudstjenestemæssigt den 3. november.

Dagen fejres i den katolske kirke med forbønner for de døde i skærsilden og andagter ved gravstederne. Dagen blev indført i 998 og er en katolsk tradition, hvor man oprindeligt mindedes de kristne martyrer. Det er altså her - og ikke til halloween eller allehelgen - at den egentlige mindefest for de afdøde finder sted.

Dagen var oprindeligt tænkt som en gudstjeneste, der skulle hjælpe de afdøde hurtigere ud af skærsilden, som man troede på i middelalderen, hvor store dele af Europa var katolsk.

Dagens prædikentekster i den katolske kirke er: Første Korinterbrev 15, 51-57 og Johannesevangeliet 5,25-29.

Endelig kommer vi til allehelgensdag, som falder den 1. november. Allehelgenssøndag er den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Det er altid den første søndag i november. Dagen er - som navnet siger det - en dag, hvor man fejrer troens forbilleder. I den protestantiske kirke fejrer man ganske vist ikke helgenerne, som man gør det i for eksempel den romersk-katolske kirke, men dagen er alligevel bevaret som højtid fra katolsk tid.

Da Danmark var katolsk, havde de mest fremtrædende helgener hver en højtidsdag. Allehelgensdag var således en fælles dag for alle de helgener, der ikke havde deres egen dag i løbet af året.

Salmen "Den store hvide flok vi se" bliver ofte sunget denne dag.

Allehelgensdag handler i dagens folkekirke både om troens forbilleder og om at mindes vore døde. Altså i virkeligheden et mix af allehelgensdag og allesjælesdag. Her bliver de kristne opfordret til at tage troen ligeså alvorligt som forbillederne, altså helgenerne, gjorde det samtidig med, at vi mindes vores døde.

I nogle kirker læser man i forbindelse med gudstjenesten allehelgenssøndag også navnene op på de sognebørn, som er døde i de sidste år.

I de senere år er flere og flere også begyndt at sætte lys på gravene - noget man har gjort i århundreder i vore nabolande.

Tekster til allehelgensdag er:

1. tekstrække: Esajas' Bog 60, 18-22, Johannes' Åbenbaring 7, 1-17, Mathæusevangeliet 5, 1-12
2. tekstrække: Esajas' Bog 49, 8-11, Johannes' Åbenbaring 21, 1-7, Mathæusevangeliet 5, 13-16

Den liturgiske farve er den hvide festfarve.

Håber at vi i næste nummer kan indsætte en dejlig historie som du fortæller7